
Mød forfatter
Nadia Kløvedal Reich
Med udgangspunkt i min forfatterdebut, "Det bedste man kan sige", holder jeg foredrag.
Læs her hvad jeg taler om, og hvordan det kan blive en del af en spændende eftermiddag eller aften.
Det bedste man kan sige
En personlig fortælling om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet

Foredrag
1. Kunsten at overvinde sig selv
Hvad gør vi ved den fortid, som hele tiden indhenter os? I dette foredrag fortæller jeg om en ganske særlig opvækst, om at vokse op med drømme og visioner, om at være det loyale barn, der overtager forældrenes livsstil. Ud fra egne erfaringer fortæller jeg om hvordan vi som voksne kan overvinde det, der ubevidst styrer os, og finde nye sider af sig selv.
2. Fællesskabets kraft
Vi lever i en tid, hvor fællesskaber er vigtigere end nogensinde og aldrig har det været sværere for os at indgå i dem. De store bevægelsers tid er forbi, vi organiserer os mindre og vil ikke forpligtes. Fællesskaber er ikke længere givet, men noget vi hele tiden gå ind og ud ad. Hør mit bud på de udfordringer og muligheder tidens fællesskaber står overfor.
3. Dengang i 60’erne og 70’erne
Hvad var det, de drømte om, og hvor ville de gerne flytte verden hen? Jeg fortæller i detteforedrag om min opvækst i kollektivet Maos Lyst og de værdier, jeg voksede op med. Værdiersom ligestilling mellem kønnene, nedsat forbrug og fællesskab båret af kollektivisme er også ertil debat i dag, og de kan meget vel bruges til at løse nogle af vores aktuelle udfordringer.
4. At skrive på levet liv
Erindring er ikke et statisk fænomen. Vi udvikler os hele tiden, og det gør vores blik på os selv og vores omverden også. Hvornår er en erindring sand, hvis vi hele tiden forandrer os? Hvordan fremkalder og skriver vi vores erindringer, så de lever og giver et sandfærdigt blik på det, vi gerne vil skildre? I dette foredrag fortæller jeg om den svære kunst, det er at skriveerindringer.